I dette nyhedsbrev bringer vi:
Statistik
Månedens medlem
Forfattermorgana udskydes til foråret
Inspirator
Novellekonkurrence
Illustrere månedens Tekst
Månedens tekst

Statistik:
Tekster i alt: 184 (179)
Tegninger i alt: 19 (19)
Offentlige Tekster: 125 (123)
Offentlige Tegninger: 11 (11)
Kommentarer i alt: 355 (317)
Medlemmer i foreningen: 40 (42)

Månedens Medlem
Vi har også i dette Nyhedsbrev kårret "Månedens medlem", som er den bruger, der har været mest aktiv på hjemmesiden indenfor de seneste 30 dage. Den mest aktive i denne måned var: Tinna Smedegaard, som får tilsendt et eksemplar af Thomas Oldrups bog - 22 TRICKS

Premieredato udskudt
Vi mangler stadig en del abonnenter før vi når minimumsantallet på 50! Derfor har vi valgt at udskyde udgivelsen af det første nummer til marts/april 2008. Gå ind under menupunktet PR-materiale og hent PR-folderen på 4 sider i PDF-format. Udprint den på minimum 120 grams papir (almindeligt kopipapir 80 grams er for tyndt) og placer nogen eksemplarer på dit lokale bibliotek og/eller giv dem til familie og venner.

De fleste kan godt lide at se produktet inden de bestemmer sig for at købe. Vi vil derfor minde om muligheden for at betstille et bundt på 5 eller 10 eksemplarer til løssalg. Du får herved nogen konkrete blade til at vise til familie og venner, med mulighed for at de køber. Jo flere medlemmer der bestiller et bundt på 5 eksemplarer, jo hurtigere nåes målet på minimum 50 bestilte eksemplarer.

Skriv til Inspirator
Vi begynder at nærme os deadline for næste nummer af vores foreningsblad Inspirator. Som i første nummer, har vi et interview med en etableret forfatter. Du kan stille spørgsmål til Glenn Madsen Ringtved, der de sidste ca. 10 år har kunnet leve af at skrive bøger for børn og unge som f.eks. "Billy the Kid" og "Fodbold og Kærlighed". Han har desuden startet sit eget forlag Bagland. Send dine spørgsmål til: inspirator@forfatterhaab.dk Vi modtager meget gerne bidrag fra dig. Har du læst en god bog, du kan anbefale andre forfatterhåb at læse? Deltaget på et kursus? Fundet interessante hjemmesider/novellekonkurrencer m.v. Så fat pennen og skriv en anmeldelse. artikel, læserbrev eller lignende. Husk også vores brevkasse. Du er naturligvis også velkommen til, at sende os dine egne interviews med personer, det kunne være interessant at læse om. Deadline er den 1. november 2007

Novellekonkurrence
Politiken har udskrevet en novellekonkurrence med temaet lyst. Novellen må maks. være 12.000 tegn. Den skal være avisen i hænde senest 22. oktober, og foruden en plads i Magasinets spalter udloddes en pris på 7.000 kroner til vinderen, 5.000 kroner til nummer 2 og 3.000 kroner til nummer 3. Læs mere om konkurrencen på Politiken.dk

Illustrere månedens Tekst
Som illustrator kan du bruge denne udfordring/opgave til at vise forfatterne, hvor god du er til at fange stemningen m.v. i en tekst og få det ned på papiret. Bliver din illustration valgt som den bedste af de andre medlemmer og tekstens forfatter, får din illustration plads i novellemagasinet Forfattermorgana. Udover denne måneds tekst, kan du også vælge at illustrere Jeg er så tørstig af Nikolaj Højberg (Månedens tekst i marts). For at kunne deltage i udvælgelsen, skal illustrationen være uploadet senest den 15. oktober 2007

Der blev desværre ikke uploadet nogen illustrationer til sidste måneds udfordring.

Månedens tekst
Vi har endnu engang valgt ’Månedens Tekst’ blandt de mange uploadede tekster som ligger på forfatterhaab.dk
Månedens tekst er udvalgt udfra jeres rating via følgende kriterier: 1 - Den tekst som har opnået flest point. 2 – ved pointlighed den af teksterne som har opnået flest kommentarer. 3 – hvis flere tekster opfylder både første og anden kriterium, så den senest uploadede af teksterne. 4 - en tekst kan kun opnå titlen én gang

Jeg, en roman
Af Alice Persson

Samlet score: 20 (ud af 20 mulige)

Jeg drømmer om at blive en rigtig roman. Sådan en med forlagsnavn og det hele. Tænk at ligge i boghandlerens vindue indhyllet i det smukkeste omslag, lænet op ad et fint skilt og med en titel, der springer i øjnene. At ligge i en stabel på det forreste bord i bogladen og mærke de handlendes hænder, som tager én op og siger:
   - Nej, se engang her. Det er jo selveste ..., den må jeg have med hjem.
   Min drøm er ved at gå i opfyldelse.

Først var jeg bare en idé i min mors hoved.
   - Jeg tror, jeg vil skrive en roman, sagde hun en dag, og jeg jublede:
   - Endelig bliver jeg til noget.
   Så skrev hun noget af mig i kladde - fra kaos til struktur - som hun kaldte det. Det var en usikker tid, hvor jeg var splittet op i kreative tekstbidder, som lå hid og did. Spredt ud over skrivebordet og delt op i mapper på computeren tænkte jeg på, om der nogensinde ville blive struktur ud af mig. Jeg følte mig sønderlemmet, og det blev ikke bedre af, at hun sendte de forskellige bidder ud til sine skrivevenner og bad om deres mening. De sendte mine sårbare fragmenter tilbage med kommentarer, som både var positive og pinlige, og nogle gange rødmede jeg over mine bogstaver.
   Nogle gange var hun sur og åbenbart træt af mig. Hun følte sig ikke inspireret, hørte jeg hende sige i telefonen. En aften, da hun var i rigtig dårligt humør og råbte, at der nok alligevel ikke var nogen, der kunne finde på at læse en roman af hende, og at hun i det hele taget ikke kunne finde ud af noget som helst, smed hun mine tekstbidder hårdt ned på gulvet, så de blev spredt ud over det hele. Det gjorde ærlig talt ondt, og de blev fuldstændig støvede, fordi de ramte det sted under skrivebordet, hvor støvsugeren sjældent kommer hos forfattere som min mor. Det var et overfald fra hendes indre censor, mente en af vennerne, og min mors tro på sig selv ville heldigvis snart komme tilbage.
   Endelig en dag satte hun mig sammen til et udkast og printede mig ud med titel, bred margen og behørig linjeafstand. Det gav mig indre ro og en tro på min egen fremtid. Herefter kom jeg til eftersyn hos en meget klog dame, som vidste alt om romaner, og hun sværtede mig til med røde tegn og kommentarer, så jeg lignede et manus med mæslinger.
   Damen sendte mig tilbage til min mor med forslag om at lade mig deltage i en konkurrence om en samtidsroman. Det blev vi begge meget stolte af, og tilbage hos min mor fik jeg omsorg og pleje. Hun sukkede dybt og begyndte at ændre på mig igen. I fjorten dage sad hun indendørs i det dejlige sensommervejr med hvepse summende om ørerne og tog sig af mig, skiftede nogle af mine bogstaver og gjorde mig respektabel.
   Da ugerne var gået, sendte hun mig til den konkurrence, som nogle forlag havde udskrevet om en samtidsroman. Men ak! Dér fik jeg lov at ligge og kede mine sider i laser, mens jeg ventede på, at nogen tog sig af mig. Nederst i en meterhøj papirbunke lå jeg og råbte:
   - Hallo, jeg er her! Det er mig, I skal have fat i. Jeg er årets samtidsroman.
   Men de tunge papirer må have isoleret lyden så godt, at redaktøren ikke kunne høre det.
   Endelig - der må være gået mindst fire måneder - lettede det, og et par nussede redaktørhænder med støv under neglene tog fat i mig.
   - Så har vi nået bunden, råbte han ud til de andre redaktører.
   Hvad mon han mente?
   - Titlen er ret speciel, og indholdet ser interessant ud. Emnet er mit område, så jeg tager manuskriptet med hjem i weekenden.
   Pyh, tænkte jeg.
   Og sådan gik det til, at jeg havnede i redaktørens hjem. Her ventede jeg fredag aften, ensom på et skrivebord midt iblandt en masse andre papirer, som allerede så ud til at kende hinanden og virkede utrolig sammenspist.
   Hele lørdagen og søndagen gennemlæste han mig, så jeg intet havde at skjule mere. Han krammede mine papirer med sine svedige hænder, og udmattelsen efter de sidste måneders utålmodige venten viste sig i mine linjer. Også han satte røde streger på mig. Dog lignede jeg ikke et mæslingetilfælde denne gang, men kun et lettere anfald af allergi.

Og nu er min drøm altså ved at gå i opfyldelse.
   Hjemme hos min mor er der vild jubel, da redaktøren ringer.
   - Vi vil udgive din roman.
   Jeg vifter med mine papirer i den kuvert, redaktøren har ofret på min sejrrige tur hjemad. Heldigvis er det en posekuvert af de store, og de bliver kun lidt krøllede. Men hvad gør det? Nu ved jeg jo, at min fremtid er sikret, og at jeg vil blive trykt med rigtige bogtrykkerbogstaver på professionelt papir.
   - Mærkeligt, siger redaktøren, det virkede, som om kuverten bevægede sig.
   Han har netop lagt mig på skranken hos sekretæren i forkontoret og bedt hende ringe efter et cykelbud. I buddets store taske lytter jeg til de underlige lyde fra hans radio og glæder mig til at gense min mor og mærke, hvor stolt hun er af mig.
   Jeg bliver modtaget som en kongelig person, der har været ventet længe. Den røde løber er bredt ud, min mor har åbnet en flaske champagne, og skrivevennerne er kommet forbi for at fejre min kåring.
   For sidste gang pudser hun mig grundigt af. Hun læser og printer, retter og orddeler og skyder mere luft ind mellem mine trængte ord.
   Og så ringer hun efter en vogn.
   "... og det er trafikradioen, der bryder ind med en vigtig meddelelse. Alle bilister bedes holde øje med et udrykningsfartøj, der bevæger sig ad Hillerødmotorvejen i høj fart under politieskorte. Køretøjet medbringer vindereksemplaret i konkurrencen om en samtidsroman og har retning mod forlaget "De Allerbedste Bøger" i den indre bydel. Det er livsvigtigt, at romanen når uskadt frem til forlaget i sin endelige udgave, og vi beder bilisterne om at vise hensyn."

Har du nyheder, ideer eller andet, du vil have med i Nyhedsbrevet, så skriv dit oplæg til Nyhedsbrevets redaktør (nyhedsbrev@forfatterhaab.dk).