Til forfatterhaabene
Vil gerne starte med at byde alle nye medlemmer af foreningen, velkommen til Forfatterhaab.dk! Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses på vores hjemmeside. Som en del af jer sikkert har bemærket, har hjemmesiden fået nyt design. Logoet er designet af Kirstine Nielsen og webmaster Klaus Hougaard har lavet top-banneret med det nye logo indføjet.
I dette nyhedsbrev bringer vi:
Statistik
Inspirator
Månedens medlem
Novellemagasinet Forfattermorgana
Illustrere månedens Tekst
Månedens tekst
Statistik:
Tekster i alt: 175 (145)
Tegninger i alt: 16 (20)
Offentlige Tekster: 122 (119)
Offentlige Tegninger: 9 (12)
Kommentarer i alt: 254 (165)
Medlemmer i foreningen: 47 (47)
Inspirator
Første nummer af foreningsbladet Inspirator er nu udsendt til alle medlemmer af foreningen. Hvis du ikke er medlem kan du købe bladet for kr. 40,- ved at skrive til: kasserer@forfatterhaab.dk med navn og adresse.
Støttemedlemmer kan købe medlemsbladet til halv pris, ved at tegne et årsabonnement på to numre.
Tjek alle fordelene ved at være støttemedlem her
Månedens Medlem
Som annonceret i Inspirator kårer vi fra og med dette Nyhedsbrev "Månedens medlem". Det er den bruger, der har været mest aktiv på hjemmesiden indenfor de seneste 30 dage. Den mest aktive i denne måned er: Farzaneh Dorri, som får tilsendt et eksemplar af Thomas Oldrups bog - 22 TRICKS
Forfattermorgana
Det er nu blevet muligt, at tegne abonnement på foreningens kommende novellemagasin Forfattermorgana. Navnet er en sammenskrivning af orderne "forfatter" og "fatamorgana". Til at begynde med, har vi valgt kun at udgive 2 numre om året. Det har vi gjort for at sikre nok tekster af høj kvalitet. Med tiden vil vi øge antallet til 4 gange om året. Vi forventer at udsende første nummer en gang i løbet af september eller oktober. Forfattermorgana vil dog først udkomme, når vi har fået mindst 50 abonnenter. Læs mere og bestil her! Hvis du vil være sikker på at modtage Forfattermorgana allerede fra premieredatoen, skal vi have din bestilling senest den 15. august 2007. Støttemedlemmer kan abonnere på Forfattermorgana med rabat. Tjek alle fordelene ved at være støttemedlem her
Illustrere månedens Tekst
Som illustrator kan du bruge denne udfordring/opgave til at vise forfatterne, hvor god du er til at fange stemningen m.v. i en tekst og få det ned på papiret. Bliver din illustration valgt som den bedste af de andre medlemmer og tekstens forfatter, får din illustration plads i novellemagasinet Forfattermorgana. Udover denne måneds tekst, kan du også vælge at illustrere Dueballonen Rune af Connie Larsen (Månedens tekst i januar). For at kunne deltage i udvælgelsen, skal illustrationen være uploadet senest den 16. juli 2007
Månedens tekst
Vi har endnu engang valgt ’Månedens Tekst’ blandt de mange uploadede tekster som ligger på forfatterhaab.dk
Månedens tekst er udvalgt udfra jeres rating via følgende kriterier: 1 - Den tekst som har opnået flest point. 2 – ved pointlighed den af teksterne som har opnået flest kommentarer. 3 – hvis flere tekster opfylder både første og anden kriterium, så den senest uploadede af teksterne. 4 - en tekst kan kun opnå titlen én gang
Håb
Af Farzaneh Dorri
Samlet score: 20 (ud af 20 mulige)
På en skyfri aften
så betagende
betragter jeg himlens mange stjerner.
Jeg fryder mig over blomsternes farver og dufte.
Nyder lyden af fuglesang
og af raslende blade i en let brise.
Stolte
viser de deres skønhed frem.
De vugger i vinden
og leger tagfat med sol og skygge.
Tankerne vandrer,
hvor de vil
uden min styrende indflydelse,
uden at finde tiden til at lade dem vandre.
Jeg har en bog inde i mig,
når problemer bliver helt slemme
og ikke til at holde ud:
"Håbet lever..."
Har du nyheder, ideer eller andet, du vil have med i Nyhedsbrevet, så skriv dit oplæg til Nyhedsbrevets redaktør (nyhedsbrev@forfatterhaab.dk).
|