I dette nyhedsbrev bringer vi:
Statistik
Inspirator
Månedens tekst

Statistik:
Tekster i alt: 145 (135)
Tegninger i alt: 20 (20)
Offentlige Tekster: 119 (120)
Offentlige Tegninger: 12 (12)
Kommentarer i alt: 165 (133)
Medlemmer i foreningen: 47 (46)

Inspirator
Første nummer af foreningsbladet Inspirator sendes snart i trykken. Hvis du vil være sikker på at modtage bladet, bedes du kontrollere, at vi har din korrekte adresse.
Medlemmer af Forfatterhaab.dk modtager naturligvis bladet gratis. Hvis du ikke er medlem kan du købe bladet for kr. 40,- ved at skrive til: kasserer@forfatterhaab.dk med navn og adresse.

Vi har udtrukket vinderne af Thomas Oldrups bog "22 tricks - om at skrive godt"
Vinderne har fået besked og vil blive offentliggjort i Inspirator samt få tilsendt bogen sammen med bladet

Månedens tekst
Vi har endnu engang valgt ’Månedens Tekst’ blandt de mange uploadede tekster som ligger på forfatterhaab.dk
Månedens tekst er udvalgt udfra jeres rating via følgende kriterier: 1 - Den tekst som har opnået flest point. 2 – ved pointlighed den af teksterne som har opnået flest kommentarer. 3 – hvis flere tekster opfylder både første og anden kriterium, så den senest uploadede af teksterne. 4 - en tekst kan kun opnå titlen én gang

Historien om en egoistisk spejder
Af Pernille Plougheld

Samlet score: 20 (ud af 20 mulige)

For fanden hvor det stinker det her. Sidder nu på anden time og prøver at få gang i en bunke drivvådt birketræ. Det lykkes overhovedet ikke, fordi det eneste, jeg har lyst til at fyre op under er Carmen. Hun står henne ved lederteltet og ser pivfræk ud i blå uniform og slidte jeans. Hun snakker indgående med en af de andre ledere, en mand. Han virker røvirriterende og burde have en bæverhale hængene på trøjen for at gøre ligheden med Rip, Rap og Rup total. Magen til tegneseriehelt skal man fandeme lede længe efter. Helt ærligt, manden er spejder. Men Carmen er helt vild med ham. Tilsyneladende. Hun laver i hvert fald ikke andnet end at ordne og regere med bæverhalen. Ovre i lederteltet.

Mig ser hun til gengæld ikke. Jeg er jo bare menig og på mit livs første spejderlejr. Jeg har altid afskyet spejdere, fordi de samler aviser ind om lørdagen og laver bål tirdag aften året rundt. Men Carmen ændrede mit syn på hverdagens helte.

Vi mødtes tilfældigt på en café og hun var sgu bare så smuk og varm og lige til at spise. Efter et udpluk af udenlandske øl på min regning kommer vi til at snakke om fritiden. Hvad jeg laver ... "jo jeg drikker et par øl med vennerne, går til undergrundskoncerter og tager det sgu bare stille og roligt". Carmen derimod tager røven på mig. Top tunet, trendy og totalt fræk svarer hun, at hun er spejder. Blå. "Du er kommet til den rette, honey. Jeg har dolkbeviset." Hun fatter den ikke.

Men jeg må bare ha' hende. Hun har det hele, og jeg synes faktisk at det er godylt pirrende, at hun er spejder. Piger i uniform you know. Så da landslejren er lige rundt om hjørnet, melder jeg mig ind som voksenspejder med teltsex i øjnene.

Nu sidder jeg så her og har med rette ikke fået bålmærket endnu. Og teltsex bliver det vist heller ikke til, for der var nogen henne i opvasken igår, der sagde, at "man bare ikke kan mærke på Carmen, at hun er lebbe."

Næste år tror jeg bare, at jeg tager på Roskilde med vennerne.

Har du nyheder, ideer eller andet, du vil have med i Nyhedsbrevet, så skriv dit oplæg til Nyhedsbrevets redaktør (nyhedsbrev@forfatterhaab.dk).