Konkurrence
I samarbejde med Artpeople's forlag People'sPress - afholder foreningen en konkurrence, hvor du kan vinde Thomas Oldrups bog "22 tricks - om at skrive godt"
For at deltage i konkurrencen, skal du være medlem af foreningen Forfatterhaab.dk og må ikke være medlem af bestyrelsen, da det er bestyrelsen, der står for lodtrækningen blandt de rigtige besvarelser. De 5 vindere bliver annonceret i første nummer af vores medlemsblad Inspirator
Er du ikke en af de heldige vindere, har du mulighed for at købe bogen igennem foreningen med en rabat på ca. kr. 10,- inkl. forsendelse i forhold til listeprisen hos boghandlerne.
OM BOGEN
Nogen vil indvende, at det at være god til at skrive kræver et talent, at det er noget man er født med. Men det er noget sludder. Næsten alle kan blive markant bedre, ved at få enkle råd og lære nogle tricks.
Thomas Oldrup
22 tricks er en præcis og kortfattet manual til at skrive. Den giver dig over 22 afsnit en indføring i praktiske tilgange til at formulere sig på skrift. Hvert afsnit er krydret med eksempler og øvelser, og du får det hele præsenteret i en direkte tone og med et glimt i øjet. De 22 tricks runder alle typer af tekster, så den både kan bruges i danskundervisningen, hvis du vil være bedre til at skrive – og hvis du har en forfatter i maven, der vil ud.
Lene Kaaberbøl har skrevet bogens forord.
Thomas Oldrup er født 1976 i Vallensbæk og bor i dag i København. Hans skriverier omfatter ”Vokseværk” (2004), ungdomsromanen ”Backpacker - med livet på nakken” (2005), gyseren ”Dem i nr. ni” (2007), foruden bidrag til antologier, noveller, artikler mv. Han har gennem otte år givet og modtaget kærlig, konstruktiv og konkret kritik i en skrivegruppe, virket som ”husforfatter” og undervist elever i at skrive godt.
Thomas har læst retorik og historie på Københavns Universitet, har arbejdet som journalist og informationsmedarbejder og er foredragsholder.
Thomas Oldrup
22 TRICKS
- om at skrive godt
144 sider, ca. 199,- kr.
Udkom den 19. april 2007
|