Forfatterhaab.dk
September-udgaven af Forfatterhaab.dk's Nyhedsbrev udsendt den 01-09-2005
Nyhedsbrevet
Til alle
Vil gerne starte med at byde alle nye medlemmer af initiativgruppen, velkommen til Forfatterhaab.dk Jeg vil opfordre alle til at gøre opmærksom på web-sidens eksistens. Har man egen hjemmeside, så gå ind under menupunktet Bliv medlem! mens du er logget på. Her finder du et banner samt vejledning i at linke til Forfatterhaab.dk. På denne side, vil der med tiden komme mere hvervemateriale som foldere, plakater m.v., som man kan printe ud og placere på sit lokale bibliotek eller andre egnede steder.

Skulle der være nogen i initiativgruppen, der har lyst til at lave dette materiale, så send et oplæg til mig.

Statistik:
Tekster i alt:
28
Offentlige Tekster: 10
Kommentarer i alt: 16
Medlemmer i foreningen: 14

Med den medlemsfremgang vi har haft i løbet af august, håber jeg at vi vil være nok, til at kunne etablere foreningen engang i løbet af oktober/november. Da foreningen er landsdækkende og Fyn er placeret ca. midt i Danmark, foreslår jeg at vi afholder den stiftende generalforsamling et egnet sted på Fyn. Forslag til tid og sted for generalforsamlingen modtages gerne. Vil meget gerne have en tilbagemelding fra alle medlemmer, om hvem der vil deltage i generalforsamlingen og evt. om man er interesseret i at stille op til bestyrelsen m.m. Der er ikke nogen idé i at afholde generalforsamling, før vi er sikre på, at vi kan få alle de poster besat, der er nødvendige for at foreningen kan stiftes.

Har vedhæftet de vedtægter, der gerne skulle vedtages på generalforsamlingen. Det er naturligvis stadig muligt at komme med ændringsforslag til denne version af vedtægterne, som også er blevet lagt ud på web-siden.

Opdateringer på www.forfatterhaab.dk:
Som nævnt i sidste nyhedsbrev, er det muligt at linke direkte til sin profil og egne offentlige tekster ved at skrive adressen www.brugernavn.forfatterhaab.dk - Der må ikke være mellemrum, store bogstaver eller æ, ø og å i webadressen. Er dit brugernavn f.eks. 'Åse Æseløre' skal du udskifte 'Å'et med 'aa', 'Æ'et med 'ae', 'ø'et med 'oe' og mellemrummet med en bindestreg så webadressen bliver www.aase-aeseloere.forfatterhaab.dk Ved upload eller redigering, kan du angive om teksten skal være offentlig tilgængelig for ikke-medlemmer af Forfatterhaab.dk

Ved listning af profiler, er det nu blevet muligt at se, hvem der er online og hvornår profilerne sidst var online.

I skrivegrupperne kan man nu uploade tekster og Gruppeadministratoren kan oprette onlineskriveøvelser. Onlineskrivegruppen 'Skriveøvelser' er nu aktiv med den første skriveøvelse.

Lange historier som f.eks. romaner kan nu uploades som en historie i flere dele. Har du f.eks. En historie ved navn 'Den uendelige historie', der foreløbig består af 3 dele, så uploader du hver del for sig, under samme Titel ('Den uendelige historie#1', 'Den uendelige historie#2' og 'Den uendelige historie#3'). Du kan på et hvilket som helst tidspunkt, uploade et nyt afsnit af historien. Det eneste krav er at numrene skal være fortløbende du kan altså ikke næste gang uploade ('Den uendelige historie#6' og 'Den uendelige historie#7'), da afsnitene 4 og 5 mangler. Når du på et tidspunkt går ind og redigere i et af afsnittene af din historie, vil du opdage at titlen er ændret til noget alias 'Den uendelige historie#2#3' Det sidste nummer angiver, hvor mange afsnit du i alt har uploadet. Læses som 'Den uendelige historie del 2 af 3'. Da systemet automatisk angiver, hvor mange afsnit du i alt har uploadet, kan du nøjes med at skrive 'Den uendelige historie#' som titel, hver gang du uploader et afsnit. Det er '#' i titlen, der fortæller systemet at der er tale om en føljeton.

Føljetonsystemet anvendes også af nyskabelsen Stafethistorier, der har sin egen kategori. Her kan alle medlemmer skrive videre på en uploadet stafethistorie.


I nyhedsbrevet henvises der til tidligere udsendt nyhedsbrev. Der er blevet udsendt to nyhedsbreve i august, der ikke blev udsendt som html-mails og som derfor ikke kan læses på www.forfatterhaab.dk

Oversigt | Næste